Jagtriffel

Foreningen tilbyder flg. aktiviteter med riffel:

Indskydning:

Forud for bukkejagten har du mulighed for at få din jagtriffel indskudt. Indskydningen foregår på Ulfborg Skyttecenter på en 100 m bane og der vil være instruktører tilstede, som gerne hjælper med løsning af eventuelle problemer. Pris 50 kr (leje af skydebanen).

Pokalskydning: 

Foregår samme dag som indskydningen. Der skydes 6 skud til ringdelt bukkeskive på 100 m. Der konkurreres om en flot vandrepokal. Vinderen får desuden et erindringsglas. Pokalskydningen kan også tælle til riffelmærke – se nedenfor. Pris 50 kr.

Mærkeskydning: 

Der skydes på ringdelt bukkeskive. Minimum 5 træffere indenfor yderste ring (hvilket svarer til bestået riffelprøve) giver riffelmærke i bronze. Mærkeskydningen er gratis. Se mere om riffelmærke på DJs hjemmeside: https://www.jaegerforbundet.dk/vaben/jagtriffel/maerkeskydning-med-jagtriffel/

”Driller din riffel”, eller har du brug for et godt råd omkring jagtriffel, sigtekikkert m.m. hjælper foreningens riffelinstruktører dig meget gerne.

Obligatorisk riffelskydeforløb: 

Nye riffeljægere skal gennemføre et ’obligatorisk riffelskydeforløb’ FØR der kan aflægges riffelprøve. Der skal afgives 25 skud, hvor der ikke er krav om at skuddene skal ramme. Formålet med skydningen er, at skytten oplever fordelene ved at bruge hjælpemidler (f.eks. skydestok). Det obligatoriske riffelskydeforløb skal gennemføres med en riffel godkendt til jagt på rådyr og der må benyttes almindelige træningspatroner (fuldkappet).

Prisen er 300 kr., inkl. leje af skydebane.

Du skal regne med, at det tager ca. 2 timer at gennemføre programmet.

Se mere om det obligatoriske riffelskydeforløb på DJs hjemmeside https://www.jaegerforbundet.dk/jagt/bliv-jaeger/jagtens-prover/riffelprove/obligatorisk-riffelskydeforlob/

Udvidet obligatorisk riffelskydeforløb: 

Indholdet, og prisen, er det samme som ovenfor, men henvender sig til riffelskytter uden erfaring. Her får du desuden en vejledning i sikkerhed, skydeteknik, brug af sigtekikkert og ballistik. Du får også din riffel indskudt med både træningsammunition og jagtammunition. Desuden er der mulighed for at prøveskyde en riffelprøve, så du er velforberedt.

Prisen er 300 kr., inkl. leje af skydebane.
Patronforbruget er min. 50 træningspatroner og ca. 6 jagtpatroner.
Kontakt Freddi Mosgaard for yderligere oplysninger.

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/