Skydning
Skydning
Jagtriffel
Foreningen tilbyder flg. aktiviteter med riffel:
Indskydning: forud for bukkejagten har du mulighed for at få din jagtriffel indskudt. Indskydningen foregår
på Ulfborg Skyttecenter på en 100 m bane og der vil være instruktører tilstede, som gerne hjælper med
løsning af eventuelle problemer. Pris 50 kr (leje af skydebanen).
Pokalskydning: foregår samme dag som indskydningen. Der skydes 6 skud til ringdelt bukkeskive på 100 m.
Der konkurreres om en flot vandrepokal. Vinderen får desuden et erindringsglas. Pokalskydningen kan også
tælle til riffelmærke – se nedenfor. Pris 50 kr.
Mærkeskydning: der skydes på ringdelt bukkeskive. Minimum 5 træffere indenfor yderste ring (hvilket
svarer til bestået riffelprøve) giver riffelmærke i bronze. Mærkeskydningen er gratis. Se mere om
riffelmærke på DJs hjemmeside.
https://www.jaegerforbundet.dk/vaben/jagtriffel/maerkeskydning-med-jagtriffel/
”Driller din riffel”, eller har du brug for et godt råd omkring jagtriffel, sigtekikkert m.m. hjælper foreningens
riffelinstruktører dig meget gerne.
Obligatorisk riffelskydeforløb: nye riffeljægere skal gennemføre et ’obligatorisk riffelskydeforløb’ FØR der
kan aflægges riffelprøve. Der skal afgives 25 skud, hvor der ikke er krav om at skuddene skal ramme.
Formålet med skydningen er, at skytten oplever fordelene ved at bruge hjælpemidler (f.eks. skydestok). Det
obligatoriske riffelskydeforløb skal gennemføres med en riffel godkendt til jagt på rådyr og der må benyttes
almindelige træningspatroner (fuldkappet). Prisen er 300 kr., inkl. leje af skydebane. Du skal regne med, at
det tager ca. 2 timer at gennemføre programmet. Se mere om det obligatoriske riffelskydeforløb på DJs
hjemmeside
Udvidet obligatorisk riffelskydeforløb: indholdet, og prisen, er det samme som ovenfor, men henvender
sig til riffelskytter uden erfaring. Her får du desuden en vejledning i sikkerhed, skydeteknik, brug af
sigtekikkert og ballistik. Du får også din riffel indskudt med både træningsammunition og jagtammunition.
Desuden er der mulighed for at prøveskyde en riffelprøve, så du er velforberedt. Prisen er 300 kr., inkl. leje
af skydebane. Patronforbruget er min. 50 træningspatroner og ca. 6 jagtpatroner.
Flugtskydning
I Ringkøbing Jægerforbund har vi desværre ikke vores egen skydebane, derfor booker booker vi en gang
området lokal skydebane i nærområdet, hvor vi dyster om fordelingen af 5 forskellige vandrepokaler i hhv.
sporting, jagtbane og montecarlo.
For mere info kontakt formand for skydeudvalg


